Jeg skrev et brev til en ven i g\u00e5r aftes, og inden jeg sendte det af sted, l\u00e6ste jeg det hele igen. Hovedsageligt fordi min hukommelse er chokerende d\u00e5rlig, og jeg sandsynligvis vil glemme alt, hvad jeg skrev, n\u00e5r det forsvinder ind ad brevspr\u00e6kken, men ogs\u00e5 for at sikre mig, at det l\u00f8d OK.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg opdagede en sp\u00e6ndende ting.<\/p>\n\n\n\n
Jeg opdagede, at jeg ud over ordene i brevet - dvs. de fysiske bogstaver, der udgjorde det, jeg ville sige - faktisk ogs\u00e5 kunne l\u00e6se mit tonefald. Det l\u00f8d som mig<\/em>. Som jeg lyder, n\u00e5r jeg taler.<\/p>\n\n\n\n Og da jeg l\u00e6ste min venindes brev til mig igen, kunne jeg se det samme der. Jeg kunne h\u00f8re hendes tonefald.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r du skriver en e-mail, sms eller DM, er det eneste, modtageren har at g\u00e5 efter, de faktiske ord, du bruger. Der er ingen nuancer overhovedet. Der er bogstaveligt talt KUN ordene. (Det er derfor, du altid skal skrive omhyggeligt, n\u00e5r du sender en e-mail - dine ord skal udtrykke pr\u00e6cis det, du \u00f8nsker, fordi ordene er det eneste, modtageren har at g\u00e5 ud fra).<\/p>\n\n\n\n Men n\u00e5r du skriver noget i h\u00e5nden, giver du l\u00e6seren et enormt v\u00e6ld af ekstra information, bare fordi du skriver det i h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n Der er din faktiske h\u00e5ndskrift til at begynde med.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 snart l\u00e6seren samler dit h\u00e5ndskrevne brev op, lyder der (forh\u00e5bentlig!) et betryggende \"Ah! Et brev fra John!\". Uden at de beh\u00f8ver at l\u00e6se mere end adressen, ved de, hvem brevet er fra, fordi de genkender din h\u00e5ndskrift.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 er der kvaliteten af det, du skriver - det egentlige indhold.<\/p>\n\n\n\n At skrive et brev i h\u00e5nden er lidt langsommere end at skrive p\u00e5 et tastatur, men det er netop denne langsommelighed, der g\u00f8r, at man t\u00e6nker bedre, mens man skriver. Fordi du skriver dit brev p\u00e5 menneske<\/em> hastighed (p\u00e5 samme m\u00e5de som at g\u00e5 er en aktivitet med menneskelig hastighed i mods\u00e6tning til at k\u00f8re ned ad en motorvej -) se mit sidste blogindl\u00e6g<\/a>), er det lettere at v\u00e6re sig selv. Du er mere tilb\u00f8jelig til at tage en sjov afstikker eller g\u00e5 ud ad en sjov tangent i stedet for bare at holde dig til pointen for at f\u00e5 dit budskab igennem, som vi ofte g\u00f8r i en e-mail eller sms.<\/p>\n\n\n\n Hvilket bringer mig til min tredje og sidste grund til, at det er bedre at skrive i h\u00e5nden...<\/p>\n\n\n\n Fejltagelser.<\/p>\n\n\n\n Ja, du h\u00f8rte mig - Fejltagelser<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Er du nogensinde st\u00f8dt p\u00e5 nogen, der kan skrive en vigtig besked p\u00e5 \u00e9n gang og ramme plet? De g\u00f8r det m\u00e5ske p\u00e5 film (dikteret til en underordnet), men jeg har aldrig m\u00f8dt en i virkeligheden. N\u00e5r jeg skriver en vigtig e-mail, g\u00e5r jeg den igennem igen og flytter rundt p\u00e5 s\u00e6tninger, \u00e6ndrer ord, retter stavem\u00e5der - kort sagt bearbejder den, indtil den siger pr\u00e6cis, hvad jeg vil have, og hvordan jeg vil have det.<\/p>\n\n\n\n Men det kan man ikke med et brev. Det er meget mere som en tale - man starter med det, man vil sige, og s\u00e5 snubler man over ordene, kommer ud p\u00e5 et sidespor, diskuterer med sig selv og n\u00e5r til sidst frem til pointen (eller ikke). <\/p>\n\n\n\n Og n\u00e5r man l\u00e6ser alt det, er den oplevelse, din ven har, n\u00e6sten som om du var der i rummet sammen med dem - fordi det, du skriver, er uperfekt og menneskeligt - ligesom dig!<\/p>\n\n\n\n Og meget, meget rigere af den grund.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6nge leve pen og papir!<\/em> L\u00e6nge leve det h\u00e5ndskrevne brev!<\/em><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Om hvorfor det at beg\u00e5 fejl er en vigtig del af det at skrive breve.<\/p>","protected":false},"author":3,"featured_media":11859,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-11856","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\tHvorfor brevskrivning f\u00e5r et comeback.<\/h2>\n\n\n\n